Regler

Regler:

På denne side kan du finde det nyeste regelsæt til Mini-rol.

Tryk på det blå link for at hente regelsættet: Regler til Mini-rol

Du kan også hente magi-reglerne her: Magi-regler til Mini-rol.
Du behøver kun at læse magi-reglerne, hvis du vil spille en magiker eller trylledriksbrygger.

Flere af de gamle racer og deres evner fra tidligere temaer og historier kan findes her: Andre racer.

Karakterark:

Her kan du finde de karakterark som bruges til mini-rol. De kan udleveres til spillerne ved tjek-in, men man kan også selv hente og printe dem her på siden. Det er en hjælp for arrangørerne, hvis I gør det.

Disse ark gør dig i stand til at udvikle din karakter i spillet, og gøre den stærkere med tiden. Læs hvordan i regelsættet.

Der er forskellige oplæringer, som du kan vælge imellem, og de ses alle her:

Gode for begyndere:
Bersærker: Gør dobbelt skade, hvis han har et stort våben.
Kriger: Får mange liv, og kan bruge store skjolde.
Læge: Kan helbrede sine kammerater og sig selv hurtigt.
Smed: Kan reparere rustninger og smede låse til at beskytte gruppens penge.
Tyv: Kan åbne låse og lave snigmord.

Til de let øvede:
Druide: Magiker, som kan kaste magi fra naturen.
Nekromantiker: Magiker, som kan kaste sort døde-magi.
Troldmand: Magiker, som kan kaste videnskabelig magi.
Trylledriksbrygger: En alkymist, som kan lave magiske trylledrikke.

Hvis du ikke ved hvad du skal skrive på karakterarket, kan du hente en guide her: – Guide til at udfylde et mini-rol-karakterark.

Gode råd:
Dit karakterark viser hvor stærk din karakter er, og det ville være surt at miste alle sine evner til rollespil bare fordi man gør et papir væk eller ødelægger det. Derfor giver vi følgende råd:

  • Beskyt dit karakterark: Pak dit karakterark ind i en plastlomme eller fold det sammen i en plastikpose, så det ikke får fugtskade.
  • Gem det et sted, som du kan huske og finde igen.
  • Tag det med til hver spilgang, så du kan få dit stempel.
  • Tag evt. en kopi så du har en back-up, hvis karakterarket bliver væk.