Organisationerne

En række Organisationer har vist interesse for Grænselandet. De har store netværk af medlemmer og afdelinger rundt omkring, og de besidder betydelige ressourcer i enten arbejdskraft, kontakter eller penge. Nogle er idealister, der søger at bygge en bedre fremtid, mens nogle søger rigdomme, og andre søger de mysterier, som nyt land kan bringe. Nu er de begyndt at udvide til Grænselandet, hvor de vil kæmpe om Borgerne for at udvide deres indflydelse.

På figuren her kan du se organisationerne med tre nøgleord. De er ikke tilfældigt fordelt – organisationer ved siden af hinanden samarbejder bedst. Kolonisterne og Handelsimperiet har altså ret forskellige interesser og samarbejder sjældent. Lejesvendene er undtagelsen, for de holder sig neutrale.

Organisationshjul

Organisationerne søger nu initiativrige folk til at hjælpe dem med at forme det spæde samfund. Hvis man hjælper dem ved at tale deres sag eller udføre opgaver, tilbyder de unikke tjenster.

Handelsimperiet er et enormt netværk af kontakter og handlende, der kan skaffe hvad som helst. De har ry for ikke altid at bekymre sig om, hvordan varerne anskaffes. Læs resten.

Instituttet er en organisation af opfindere og videnskabsfolk. De søger viden om alt, som de kan bygge fremtidens teknologi med, og de holder aldrig udviklingen tilbage. Læs resten.

Kolonisterne søger at skabe lov og orden for at bygge et solidt fundament for samfundet. De værdsætter hårdt arbejde og sammenhold, så fremtiden bygges på de rette Borgere. Læs resten.

Cirklen søger den perfekte balance mellem krop og ånd. De samarbejder med ånderne om at forbedre både naturen og dem selv, så de gennem harmoni kan opnå styrke og perfektion. Læs resten.

Enklaven er en hemmelighedsfuld organisation af små, uafhængige afdelinger. De søger åndeverdenens mysterier og magt, og de siges at være villige til enhver handel. Læs resten.

Lejesvendene er en politisk neutral organisation af personlige vagter og de bedste håndværkere. De arbejder på kontrakt for højestbydende og stiller ikke spørgsmål. Læs resten.