Natsten

Rå natsten

En rå natsten

Vi kalder dem bare natsten. De er et vidundermateriale, som først er fundet for ca. 15 år siden. Når de bliver bearbejdet rigtigt kan de bruges enten som brændstof i alskinds fantastiske opfindelser eller som medicin.

Som brændstof har opfindere af alle slags forsøgt at udnytte natsten til deres fantasifulde opfindelser: Alt fra magiske briller til ure til pistoler. Intet synes umuligt. De fleste af opfindelserne er praktiske og løser små problemer i hverdagen. Andre er morsomme dimser eller smukke kunstværker og samles af krigsherrerne og andre rige.

En bunke af bearbejdede natsten, som kan bruges til brændstof eller medicin.

En bunke af bearbejdede natsten, som kan bruges til brændstof eller medicin.

Som medicin kan natsten forlænge livet for syge af plagen – afhængigt af, hvor fremskreden sygdommen er. Derfor er mange fattige bitre, når de rige bruger kuren til morskab i stedet for at redde liv. Mange føler også en styrke fra medicinen, selvom de ikke er syge. Det er et vidunder.

Natstenene findes i jorden ude i Grænselandene. De skal graves frem, men de findes heldigvis typisk i klynger. Nogle lejre har et ritual, som trækker stenene langsomt mod overfladen. Det er dyrt at holde i gang, men det er ressourcerne værd.