Character generator

Velkommen til vores karakter-generator!

Dette er til dig, som vil hurtigt i gang, og få lavet en tilfældig baggrundshistorie til din rolle. Generatoren er ikke vildt fancy, så du skal bruge nogle terninger med mange sider (f.eks. et D&D-terningesæt), eller få en ven til at give nogle tilfældige tal på tabellerne.
Lad os prøve!

Race (D4):

Hvilken race er du? (Tryk på de blå links for at læse mere).

  1. Menneske: Masseudryddet for 10 år siden, da Plagen opstod; de er i dag normadefolk. De er meget svære at slå ihjel og regenerer hurtigere end andre racer.
  2. Hybrid: De er beslægtede med mørke ånder, og kæmpede på fjendens side under Den store Krig. De har siden prøvet at vende sig til lyset, men andre har svært ved at tilgive deres forfædres handlinger. Den dæmoniske arv trækker stadig i dem, og får dem til at mutere.
  3. Spidsøre: Vildt, spidsøret folkeslag. De ofrede deres evige liv og drømmemagi for at redde verden. Nu baseres deres korte liv på mareridt og frygt, mens de desperat leder efter en kur.
  4. Grønhud: De var indtil for nyligt, rigets mægtigste og vigtigste race. De havde stærke magiske kræfter, som ånderne tog fra dem. Det vil de have tilbage.

Dit barndomshjem (D20):

Stedet, hvor din karakter er vokset op i barndommen, har meget at skulle have sagt. I vores spil er der forskellige typer af terræn, hvor forskellige folkeslag bor. Hvor kommer du fra?

  1.  Heden (agerdyrker): Du er opvokset blandt agerdyrkere og kvægdrivere. I er blandt de folk, som lever det rareste liv i denne ellers mørke verden. Mulige karaktertræk: Tilbagelænet, hårdtarbejdende, rolig, glad, naiv, empatisk.
  2. Heden (landevejsrøver): I det rolige, flade land, er du opvokset blandt landevejsrøvere. Der er ingen grund til at arbejde, når man kan leve af frugten fra de andres hårde slid. Mulige karaktertræk: Tilbagelænet, doven, snu, livsnyder, lystløgner.
  3. Heden (opfinder): Din familie er kendt for at opfinde nye ting til at drive landbruget og kvæget. Folket har altid hyldet jer som helte. Mulige karaktertræk: Klog på teknologi, kreativ, lidt selvhøjtidelig eller pralende, nysgerrig.
  4. Ørkenen (nomade): I ørkenens brændende sand levede dit folk som nomader, der vandrede fra sted til sted for at skaffe og videresælge viden til det store ørkenbibliotek. Overlevelsen er hård, så man må stå sammen. Mulige karaktertræk: Klog, tålmodig, sparsommelig, vidensbegærlig, hemmelighedsfuld.
  5. Ørkenen (slave): I ørkenens land er slaver normalt. Du er født som slave, og dine forældre var slaver. Du har arbejdet fra du kunne gå, og har ikke kendt meget fri vilje (men muligvis har du i dag friheden?). Mulige karaktertræk: Fysisk stærk, trofast, beskeden, ydmyg, oprørsk, viljesvag,
  6. Ørkenen (Mystisk helbreder): I ørkenen er vejret barskt og ubarmhjertigt, og hjælpen mangler overalt. Dine forældre var nomadiske helbredere, som drog fra sted til sted, for at hjælpe dem, som var i nød. De var mystikere og helbredere. Mulige karaktertræk: Hjælpsom, sparsommelig, klog på helbredelse, vandrer gerne mellem flere grupper, åben.
  7.  Skoven (jæger): Du er opvokset blandt et folk, som ærer naturens dyreånder. I lever i balance, og giver naturen tilbage lige så meget som I tager. I er jægere og flokken er vigtig. Mulige karaktertræk: Ånde-tilbeder, bueskytte, listig, tålmodig, familie-orienteret.
  8. Skoven (naturbarn): Du er opvokset blandt druider og skovens mystiske, overnaturlige væsner. Du mærker et vildt kald i dit hjerte, som altid drager dig tilbage mod skoven. Mulige karaktertræk: Vild, dyrisk, naturglad, modig, overtroisk.
  9. Vinterriget (monsterjæger): Du er blevet passet af forskellige familiemedlemmer på skift, da der er en høj dødsrate blandt monsterjægere. Du ærer og respekterer døden, og har selv arvet erhvervet. Mulige karaktertræk: Dyster, melankolsk, modig, god planlægger, tålmodig.
  10. Vinterriget (den ensomme overlever): Monstrene tog din familie i en tidlig alder. Du er blevet opdraget af en mystisk gammel mand, som var ekspert i at overleve vinterkuldens farer. Mulige karaktertræk: Klog på naturens farer, beregnende, sparsommelig, stille, ensom.
  11. Bjergene (minearbejder): Din familie har arbejdet hårdt i de mørke, støvede miner hele livet – og det samme gjorde du, da du blev gammel nok. Det får dig til at værdsætte frisk luft og solens lys. Mulige karaktertræk: Stædig, udholdende, stærk, glad for frisk luft.
  12. Bjergene (håndværker): Din familie var berømt for smukt og stærkt håndværk. Mulige karaktertræk: Detaljeorienteret, perfektionistisk, dygtig med hænderne, ambitionsfuld.
  13. Bjergene (lykkeridder): Din familie har draget fra sted til sted i bjergene, når de pludselige rygter om diamanter eller guld blev fulgt. Nogle gange var der bid, andre gange bare tomme huler. Men man tager altid chancen! Mulige karaktertræk: Håbefuld, lystig, tager store chancer, glad for rygter, distræt.
  14. Sumpen (ofringsbarn): I sumpen ofrer hver by en person om året til natten, for at holde de udøde væk. Det ses som en stor ære. Du skulle have været et sådant offer, men blev “reddet” af en fremmed. Derfor blev din hjemby overløbet af de udøde. Mulige karaktertræk: Bitter, har respekt for de udøde, selvopofrende, træt af “helte”.
  15. Sumpen (Udøde-dræber): Din familie var kendt for at drage fra by til by, for at hjælpe dem, som blev plaget af sumpens udøde og mørke væsner. Mulige karaktertræk: Hader udøde, modig, klog på mørkets magter, finder begravelsesritualer meget vigtige.
  16. Sumpen (heks): Du er opvokset hos en heks i sumpen. Hun har lært dig at respektere ånderne, om urtekunst og at overleve i sumpens natur. Mulige karaktertræk: Klog på urtekunst og kogekoneri, møder monstre og farer med nysgerrighed frem for frygt, åben for handler med ånder, stille, foretrækker at arbejde alene.
  17. Havet (fisker): Din familie var fiskere, som kæmpede om havets plads med pirater og søuhyrer. I navigerede folk over de farlige stræder og brødfødte jeres hjemby. Mulige karaktertræk: God til at finde vej/navigere, pligtopfyldende, stolt, stærk nationalfølelse, traditionalistisk.
  18. Havet (handelsmand): Din familie rejste imellem havnebyerne for at handle. De havde indflydelsesrige kontakter og gode penge mellem hænderne. Mulige karaktertræk: Søger mange venner/kontakter, let grådig, tænker langt fremad, god til at læse, skrive og tælle.
  19. Havet (pirat): Du er opvokset blandt pirater. Den stærkeste og modiste får den største succes, men I passer på hinanden. Friheden er jeres største skat. Mulige karaktertræk: Frihed er vigtigt, bekæmper af slaveri, frembrusende, ubehøvlet, elsker guld og skatte, tyvagtig, snydepels, familiekær.

Livsoplevelser (D20):

I løbet af dit liv, har du haft et par kerneoplevelser. Rul 2 gange på tabellen:

  1. Du er blevet væk fra din familie.
  2. Du har hjulpet en gruppe banditter med at begå gravrøveri, fordi du manglede penge. Måske har du været straffet eller eftersøgt?
  3. En gal spidsøre har givet dig en ildevarslende spådom.
  4. Du har overlevet en periode i dit liv med ekstrem fattigdom, og har haft sult og død tæt på kroppen.
  5. Du har en ven eller et familiemedlem, som for nyligt er blevet ramt af Plagen, som du vil redde.
  6. Du har engang ladet din races indre mørke tage overhånd, og det er gået ud over nogen af dine nærmeste.
  7. Du har rejst langt omkring i verdens ruiner.
  8. Du fik de forkerte venner, og i en periode (hvis ikke stadigvæk?) var du med i en kriminel omgangskreds.
  9. Du generede engang den forkerte grønhud. Han/hun har lagt en forbandelse på dig.
  10. Du har oplevet en slem naturkatastrofe og overlevet (f.eks. skovbrand, oversvømmelse, tornado, snestorm osv).
  11. Du har fået et vigtigt arvestykke fra familien.
  12. Du var i en ung alder med til at indfange syge mennesker. Du vidste ikke, at de ville blive udryddet, men deres blod er på dine hænder.
  13. Du eller et familiemedlem tabte alle penge og familiens hjem i et kortspil. I dag leder du desperat efter et nyt sted at høre måske, og prøver måske at spare op til at leve et nyt sted, som I kan kalde “hjem”.
  14. Du har levet i et år for dig selv i naturen. Du har mediteret og fundet indre balance.
  15. Du står i gæld til flere end bare bossen (tag kontakt til en anden spiller; find ud af hvad du skylder, og hvorfor).
  16. Du blev engang overfaldet af et vildt dyr i det fri. Det bed dig blot en enkelt gang, og sprang derefter videre. Dine nærmeste mener, at en af naturens ånder har mærket dig. Du føler dig bundet til naturen, og mærker et kald derfra.
  17. Du har tjent under en krigsherre, som blev slået ihjel.
  18. Du er engang blevet overfaldet af en hybrid, som havde givet sig helt ind til sit mørke. Han prøvede at ofre dig til en ond ånd, men du slap væk.
  19. Du er blevet reddet af en anden person, og du skylder nu vedkommende en stor tjeneste (find en spiller, som du kan aftale detaljerne med).
  20. Du har mistet en nær ven eller et familiemedlem, og det har mærket dig.

Din største frygt (D10):

Frygt er en stærk motivation for en karakter, og et tema, som er ret vigtigt i vores spil. Vi vil gerne, at alle overvejer, hvad de faktisk er bange for. Hold jer endelig langt fra specifikke fobier, men fokusér på de ting, som kan have relevans i spillet.

  1. Du frygter at være alene; når alle andre er væk, er der noget mørkt, som snakker til dig.
  2. Du frygter at blive efterladt eller stukket i ryggen af andre.
  3. Du frygter døden, og vil gøre ALT for selv at overleve.
  4. Du frygter at utilstrækkelighed, og tager dine fejl meget tungt.
  5. Du frygter Plagen og varsom overfor alle, der er ramt af den.
  6. Du nærer en særlig frygt eller utilpashed overfor en af de andre racer (vælg menneske, hybrid, spidsøre eller grønhud).
  7. Du frygter at miste din frihed. Du er bange for at blive slave, blive bundet eller fanget.
  8. Du er bange for mørket i dit eget sind. Din races mørke prøver hele tiden at tage magten.
  9. Du frygter ånderne og deres magt. Ånderne har taget noget fra dig før, og de er efter dig igen.