Kategoriarkiv: Nyheder

nyheder

Karavanen er kommet!

Alle med de rette kontakter kan lægge bestillinger, og så vil den harske karavanefrue gøre sit for at tjene penge på dem.
Læg jeres bestillinger her:
https://docs.google.com/…/1FAIpQLSc2NHN562wMHzq-w…/viewform…

– – – – –
Her melder I, hvis I vil importere til Grænselandet. Det er vores første udkast til både system og priser.
I må undskylde, at det kommer så sent. Vi håber, I alligevel når at gøre brug af det.

I har til i aften kl. 20 (d. 18/11) til at udfylde skemaet for import til november.

Vi glæder os til i morgen!

Opstart af ny junior-kampagne!

Søndag d. 17. september bliver startskuddet på vores nye kampagne “Grænselandet”!

Vi arbejder netop i dette øjeblik med at få alting klar dertil.

Søndag d. 20. august holder vi release-party, hvor vi offentliggør de nye regler og vores tanker om settingen. Kom og vær med! Du kan tilmelde dig begivenheden og læse mere via facebook på dette link.

Kom også ind og “synes godt om” vores nye facebook-side Grænselandet, hvor vi konstant holder jer opdateret om vores fremskridt. 😉

Vel mødt!

Skyggekrigene i maj er lang

Kære alle spillere til Skyggekrigene

Vi har besluttet at forlænge SK’s sidste spilgang, i maj. Vi lægger 1-2 timer på (det afhænger af, hvor spændende en historie, vi kan finde på), og så hygge-griller vi bagefter. Vi glæder os til pølser og war-stories!
(Maj er ikke på søndag.)
(Måske forkorter vi spillet, hvis I alle sammen dør.. måske.)

I samme anledning flytter vi spilgangen til dagen før.

Altså: Maj spilgang er lørdag d. 20., og der er grill-hygge bagefter!

Vi glæder os!

Skyggekrigenes endeligt

Kære alle ihærdige og brave spillere til Skyggekrigene!

Vi har en stor overraskelse! Vi nævnte det til spilgangen i februar, og nu bliver det offentligt her:
Skyggekrigene slutter til juni.

Ja. Slut.

De næste måneder er jeres chance for at udleve jeres største drømme for jeres karakterer. Borgerne i Kartasminde skal kæmpe mod mørke overalt omkring dem: Valdrakker, pest og forræderi. Scenen er sat for en storslået afslutning på vores fælles historie.

Det betyder dog ikke, at vi stopper med at spille rollespil. Skyggekrigene afløses af en splinterny kampagne! Den vil foregå langt tid ude i fremtiden, og jeres karakterer skriver nu legenderne og former fremtiden.

Vælg med omhu.

Mini-Rol 2017 starter!

Hej Alle Dejlige Mennesker!

I morgen afholder vi årets første mini-rol spilgang og derved genopstarten efter den lange vinter! Vi håber, at så mange af jer som muligt vil dukke op og have en super fed dag sammen med os!
Tjek-in åbner kl 10:30 og spillet vil slutte kl 14:00!
Som sædvanlig vil det foregå på Nordre Fælled ved indgangen, der vender mod flyvebanen.
Vi håber, at I vil dukke op og sparke en super fed ny sæson af mini-rol i gang sammen med os arrangører og hinanden!

Vh Mini-Rol Arrangørgruppen!

Spørgeskemaundersøgelse fra Skyggekrigene!

Skyggekrigenes arrangørgruppe har lavet en spørgeskema undersøgelse.
Den handler om vores regler til Skyggekrigene og kan findes her!
https://goo.gl/forms/qj0aBh3iTpedosSh2
Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle svar på nogle af de ting vi spørger os selv. Så har i en mulighed for at direkte påvirke reglerne.
Hvis i kommer i tanke om noget andet, som i ikke lige får lov til at svare på her så send os en mail på sk@denglemtelegion.dk

Med venlig hilsen
Skyggekrigenes Arrangørgruppe

Generalforsamling 2017!!

Indkaldelse til generalforsamling!
Så er det endelig snart tid! Lørdag den 28 Januar holder vi den årlige generalforsamling samme sted, og på samme måde som sidste år! (Ægirsvej 55 Randers N, 8920)
Vi starter klokken 14 og håber på at være færdig klokken 15.30-16.00! Der kommer dog til at være åbent fra kl 13 af, så folk kan komme og snakke og slappe lidt af, inden vi begynder.

Dagsordenen er følgende:
1.Valg af dirigent
2.Valg af referent
3.Formandens beretning
4.Fremlæggelse af det reviderede regnskab
5.Fastsættelse af kontingent
6.Behandling af indkomne forslag
7.Sommerscenarier
8.Treårig vision for foreningen
9.Budget for det kommende år
10.Valg til bestyrelsen og suppleanter
11.Valg af revisor samt revisorsuppleant
12.Eventuelt

Herefter holder vi traditionen tro en fest, hvor der vil være fællesspisning til en meget overskuelig pris. Efter aftensmaden (ca. kl 21) sendes alle under 18 hjem, og baren åbner.

Workshop 7.-9. oktober

saa-er-der-workshop-jpgHej Alle Sammen!

Så er det endnu en gang blevet tid til, at Den Glemte Legion afholder en workshop for foreningens medlemmer!

Som sædvanlig afholdes workshoppen på Nørrevangskolen i Randers N (Glentevej 15, 8930).
Workshoppen starter fredag d. 7 oktober kl 17:00 og varer til søndag d. 9 oktober kl 15:00
Weekenden involverer overnatningsmuligheder og mad alle dage og koster derved 150 kr for alle der er medlemmer i foreningen.

Her skal det siges, at det kun er medlemmer af foreningen, der må deltage grundet kommunale regler. Der vil dog selvfølgelig være mulighed for at melde sig ind i vores dejlige forening på dagen, hvis man af den ene eller anden grund ikke allerede er medlem 😉

Hvis i vil vide mere om hvad workshop er så kan i følge kommentarerne på posten i vores facebook gruppe https://www.facebook.com/groups/121059788026208/

Vi vil rigtig gerne have, at alle jer der kommer (hvilket forhåbentlig bliver en del) sender en tilmelding, så vi kan holde styr på, hvor mange der kommer osv. Tilmeldinger foregår således, at i skal sende en mail til bestyrelsens mail, som er som følgende:

bestyrelsen@denglemtelegion.dk

Denne mail skal være i vores besiddelse SENEST onsdag d. 5 oktober, og skal inholde følgende oplysninger

Fuldt navn
Alder
Hvor meget af weekeden, som man opholder sig til arrangementet og hvilke måltider, man regner med at spise med til.
Eventuelle hensyn såsom forskellige allergier. eller lignende

Hvis i har nogle spørgsmål eller andre hensyn eller overvejelser, så skriv endelig en mail til bestyrelsens mail eller kontakt mig Jonathan Josva Schou på facebook, hvis i ikke lige synes, det fortjener en officiel mail.

 

Vi glæder os til at se jer alle sammen til endnu en fantastisk workshop d. 7 – 9 oktober!

Venlig Hilsen jeres arrangører
Mathias Rytter Hansen og Jonathan Josva Schou

Nye regler til Skyggekrigene

Så er de her! I har ventet i spænding, og nu kan I få udløsning!

Der er ændringer i introduktionen, karakterskabelsen, præstesættet og lidt i alkymi. Det hele træder i kraft til juli spilgang (husk nu – d. 23.).

Sættene ligger under punktet “regler” i Skyggekrigenes fane, her: http://denglemtelegion.dk/skyggekrigene/regler/

Der er også et link til en beskrivelse af ændringerne (patch notes). Læs dem.

På facebook har vi en gruppe og et indlæg til de nye regler. Der kan I skrive kommentarer. Vi hører gerne, så vi bliver klogere (men vær konstruktive).

Mini-rol d. 2 april er aflyst

Hej allesammen

Vi har desværre nogle dårlige nyheder omkring mini-rol i morgen. Vi bliver nødt til at aflyse, da de få arrangører, vi har til rådighed enten er utilgængelige eller er blevet syge. Derfor er vi ingen fra styrelsen i foreningen, der kan dukke op og stå for mini-rol i morgen. Dette beklager vi selvfølgelig meget, og Mathias og jeg selv, vil gøre vores bedste for at få mini-rol op at køre igen, nu hvor der har været en kaotisk overgangsfase, da vi har overtaget styringen af mini-rol. Undskyld den sene udmelding, vi har prøvet at se, om vi kunne hive fat i nogen til at hjælpe, men vi ses helt sikkert i maj, hvor Mathias og jeg upper vores game!

Vh Jonathan Sekretær i DGL

General forsamling 2016, Hygge!

Hejsa folkens!
Som der vidst tidligere er blevet nævnt så holder vi generalforsamling. Dette vil vi ligesom sidste år efterfølge med en hyggelig aften! Her er lidt info om den aften.
Efter generalforsamlingen rydder vi lidt op i lokalet og hygger indtil aftensmads tid. Foreningen betaler mad for dem der tilmelder sig aftensmaden. Så husk den tilmelding. Der vil være alkohol når baren åbner og den åbner kl. 21:00, når det sker slutter arrangementet for folk under 18 år.

Praktisk
Tid: Efter generalforsamlingen der starter kl 14. Vi slutter nok når folk tager hjem.
Sted: Ægirsvej 55 Randers NV, festlokalet i kælderen. Vi sætter skilte op.
Tilmelding: bestyrelsen@denglemtelegion.dk, Skriv Navn, Alder, Evt. allergier og andre madhensyn. (Generelt kræsen er ikke en allergi)
Foreningen giver maden og vi laver en fri bar for 100 kr., vi tager mobilepay. Ønsker man noget specielt til baren så skriv, så kigger vi på det.

General Forsamling 2016

Indkaldelse til generalforsamling 2016!
Så sker det! Lørdag den 27 Februar holder vi den årlige generalforsamling samme sted, og på samme måde som sidste år! (Ægirsvej 55 Randers N) Vi starter klokken 14 og håber på at være færdig klokken 15.30-16.00
Dagsordenen er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Treåring vision for foreningen
8. Budget for det kommende år
9. Lokaler
10. Valg til bestyrelsen og suppleanter
11. Valg af revisor samt revisorsuppleant
12. Eventuelt
Herefter holder vi traditionen tro en fest, hvor der vil være fællesspisning til en meget overskuelig pris. Efter aftensmaden (ca. kl 19) sendes alle under 18 hjem, og baren åbner.
Vi glæder os til at se jer
Bestyrelsen

Mini-rol besøger SkyggeKrigene

På søndag d. 20. september kan mini-rol-spillerne komme på besøg til junior-rollespillet “SkyggeKrigene” fra kl. 10:30 til 16:00 😀

Deltagelse kræver tilmelding, da vi fordeler børnene imellem os på forhånd. I kan tilmelde jer her: https://da.surveymonkey.com/r/VWJKK7H
Vi vil gerne have tilmeldingen i hænderne senest på lørdag kl. 18:00.

Vi laver karakterark på forhånd. Du er velkommen til at lave dit eget ark hjemmefra, hvis du har lyst. Vi gennemgår reglerne derude for jer. Hvis I vil være godt forberedte, er I dog meget velkomne til at læse vores Introduktionssæt.

Vi anbefaler at man er mindst 9 år, men alle er velkomne – bare man lige har tilmeldt sig på forhånd 😉

Andet praktisk:

  • Arrangementet er gratis for mini-rol’ere, som ikke har deltaget til SK før.
  • Spillet foregår på Nordre Fælled, men i den anden ende. Se et kort HER.
  • Alle skal have madpakker, sygesikringsbevis og mobil/nummer med.

Vi glæder os til at være sammen med jer!

Hilsen
Tobias, Susanna, Jonathan, Mathias, Asger, Signe, Anton og Kasper.

 

Undersøgelse – plot til SkyggeKrigene

Link: https://da.surveymonkey.com/r/KZ8BMPK

Hej glade og ivrige spillere!

Vi i GM-gruppen vil meget gerne høre jeres ønsker til fremtidens plots, så vi kan blive bedre til at give jer et godt spil med masser af spændende oplevelser!

I den anledning vil vi også gerne se, hvem der gerne vil hjælpe os med plot-roller til SkyggeKrigene.

Vi håber, at I vil bruge tid på at læse og besvare vores spørgeskema!

På forhånd tak for jeres opmærksomhed og tid 😀

Skyggekrigene flytter sig 1 kilometer!

Heyson alle SK-spillere!

Næste spilgang foregår på den modsatte ende af Nordre Fælled (samme sted som mini-rol). Der vil være tjek-in og briefing på grus-P-pladsen på Højsletvej. Her er også afhentning til sædvanlig tid.

In-game skyldes den ændrede lokation, at Borgerne nu er på vej hjem fra sine flygtningelejre. Ellers er der som sædvanligt også et lille stykke “spændende” til måneden fra Rigets årskalender:

August – Gavernes måned:
Dette er måneden, hvor jorden bugner af bær og andre godter, og dermed måneden med mest overflod. Det er kutyme at folk bringer hinanden små gaver i form af mad, penge eller pynt. Dette er Morgs hellige højtid, og han byder, at hans folk skal samles for at se, hvad de har opnået i årets gang. Det er sundt at skabe misundelse, for det er kilden til ambition.

Mvh. Skyggekrigenes GM-gruppe

Workshop i August!

Hejsa Allesammen!
Der er workshop her den 21.-23. august!
Til workshops mødes foreningens medlemmer med det formål at lave rollespilsgrej og knytte bånd udenfor det almindelige miljø, der er spilgangene. Der vil være mulighed for sløjdlokale, sylokale og lokaler til andre underholdene aktiviteter, såsom kortspil og bordrollespil. Der vil også være mulighed for at få hjælp af de ældre spillere, der som regel ivrigt giver en hånd med.
Det foregår på Nørrevangskolen, koster kr. 150,-, man skal være medlem for at må deltage (det koster kr. 200,- for et år) og der kan læses flere detaljer på vores facebook begivenhed.

Tilmelding foregår til bestyrelsen@DenGlemteLegion.dk
Deri skal stå

Fulde navn
Alder
Hvornår du planlægger at være til stede til arrangementet
På hvilken måde du vil betale
Mulige allergier eller andre hensyn til arrangørerne

Der er mulighed for at betale kontakt på dagen/mobilepay eller via en bankoverførsel men så skal det stå i din tilmelding!

Vh Den Glemte Legions bestyrelse og workshoppens arrangører Mathias Rytter Hansen og Jonathan Josva Schou

Mini-rol kampdag!

Hejsa folkens!
Bare en påmindelse om at der er Mini-Rol kampdag på lørdag d. 13/6-2015!
Medbring våben, rustning og lidt at spise. DMI viser vidst regnvejr, så kapper og andet varmt er nok en god idé.
Da det ikke er almindelig spillegang koster det ikke noget.
Vi starter 10:30 med at tjekke våben og er færdige kl. 13:00
Vi skal lave lidt kamplege alt efter hvad i er i humør til!
Og hvis der er nogle ældre spillere der måske gerne vil hjælpe til med noget kampiver så skriv til mig! :) enten på facebook eller bestyrelsen@denglemtelegion.dk
Mvh. Mathias Rytter

Nyheder fra Bestyrelsen

Hejsa Folkens
Her er lidt nyheder fra Bestyrelsen

-Velkommen til Jonathan!
Jonathan har været med i Bestyrelsen som sekretær siden generalforsamlingen i februar men der er vidst ikke blevet sagt ordentlig velkommen!

-Hjemmeside
Stor tak til Jesper for at hjælpe os med at sætte en ny hjemmeside op!

-Conventus
Randers Kommune har tilbudt alle folkeoplysende foreninger i Randers en mulighed for at prøve administrationsprogrammet Conventus. Det betyder at vi forsøger at overføre foreningen til dette. Det giver mulighed for at vores medlemmer kan betale medlemskab via bankoverførsler og selv tilmelde sig via hjemmesiden. Lige nu arbejder vi på den interne struktur i systemet, så vi forhåbentlig kan gøre det nemmere at holde styr på det hele. Alt i alt er det er fedt program der kan gøre det nemmere at være med og bestyre foreningen.
Der kommer flere opslag omkring hvordan man bruger og hvad Conventus kan.

-Møder?
Vi har kigget lidt på de sidste par måneder og den måde vi har kørt det på. Vi har ikke været super gode til at komme med info om hvad vi går og laver. Vi vil derfor gerne høre nogle meninger. Vil i gerne have vi holder nogle officielle bestyrelsesmøder? Hvor tit? Hvordan vil i gerne kommunikeres med? Svar gerne på Facebook eller på mail til bestyrelsen@denglemtelegion.dk

-Lokaler
Projekt egne Lokaler står stille lige nu. Vi har kontakt til kommunen men Conventus og generel struktur er i fokus lige nu.
Men vi mangler et sted til Foreningstingene. Det er vores middelaldertelte og Krogrej, så generelt ting vi ikke vil have i bunkeren. Hvis nogen har et godt forslag der ikke koster for meget så vil vi meget gerne høre det!

Mvh. Mathias
På vegne af Den Glemte Legions Bestyrelse