Forfatterarkiv: GM

Karavanen er kommet!

Alle med de rette kontakter kan lægge bestillinger, og så vil den harske karavanefrue gøre sit for at tjene penge på dem.
Læg jeres bestillinger her:
https://docs.google.com/…/1FAIpQLSc2NHN562wMHzq-w…/viewform…

– – – – –
Her melder I, hvis I vil importere til Grænselandet. Det er vores første udkast til både system og priser.
I må undskylde, at det kommer så sent. Vi håber, I alligevel når at gøre brug af det.

I har til i aften kl. 20 (d. 18/11) til at udfylde skemaet for import til november.

Vi glæder os til i morgen!

Skyggekrigene i maj er lang

Kære alle spillere til Skyggekrigene

Vi har besluttet at forlænge SK’s sidste spilgang, i maj. Vi lægger 1-2 timer på (det afhænger af, hvor spændende en historie, vi kan finde på), og så hygge-griller vi bagefter. Vi glæder os til pølser og war-stories!
(Maj er ikke på søndag.)
(Måske forkorter vi spillet, hvis I alle sammen dør.. måske.)

I samme anledning flytter vi spilgangen til dagen før.

Altså: Maj spilgang er lørdag d. 20., og der er grill-hygge bagefter!

Vi glæder os!

Skyggekrigenes endeligt

Kære alle ihærdige og brave spillere til Skyggekrigene!

Vi har en stor overraskelse! Vi nævnte det til spilgangen i februar, og nu bliver det offentligt her:
Skyggekrigene slutter til juni.

Ja. Slut.

De næste måneder er jeres chance for at udleve jeres største drømme for jeres karakterer. Borgerne i Kartasminde skal kæmpe mod mørke overalt omkring dem: Valdrakker, pest og forræderi. Scenen er sat for en storslået afslutning på vores fælles historie.

Det betyder dog ikke, at vi stopper med at spille rollespil. Skyggekrigene afløses af en splinterny kampagne! Den vil foregå langt tid ude i fremtiden, og jeres karakterer skriver nu legenderne og former fremtiden.

Vælg med omhu.

Nye regler til Skyggekrigene

Så er de her! I har ventet i spænding, og nu kan I få udløsning!

Der er ændringer i introduktionen, karakterskabelsen, præstesættet og lidt i alkymi. Det hele træder i kraft til juli spilgang (husk nu – d. 23.).

Sættene ligger under punktet “regler” i Skyggekrigenes fane, her: http://denglemtelegion.dk/skyggekrigene/regler/

Der er også et link til en beskrivelse af ændringerne (patch notes). Læs dem.

På facebook har vi en gruppe og et indlæg til de nye regler. Der kan I skrive kommentarer. Vi hører gerne, så vi bliver klogere (men vær konstruktive).